Mønstersmedning eller ”damasksmedning” har været kendt tilbage før vores tidsregning. Hvem der har opfundet det fortaber sig derfor i tågerne. Navnet Damask fører ikke hen til byen Damaskus, men er arabisk for vand eller bølger. De damask-klinger, som korsfarerne handlede sig til i Mellemøsten/Damaskus, er formentlig lavet af Indisk Wooz-stål, enten i Indien, eller også er Wooz barrerne blevet handlet via silkevejen til Damaskus, hvor det er blevet smedet til sværd. Mønstersmedning er kendt fra danske fund af vikingesværd. Dengang var godt stål dyrt, og sammensvejsning af godt og mindre godt stål/jern har været en måde at spare på stålet. Der er mange myter om damaskståls uovertrufne evner. Meget af det er myter, uden hold i virkeligheden. Du kender måske myten om, at et samuraisværd kan hugge en maskingeværpibe over. Hvis det nogensinde er sket, så har den maskingeværpibe været mere end rødglødende af for mange skud, ellers kan det ikke lade sig gøre! Det er muligt at hugge et søm af uhærdet jern over, men derfra og til at hugge en hærdet geværpibe over, der er langt, meget langt.
Klargøring af barren
Jeg bruger 15n20 stål og UHB20B (1870) stål. Begge ståltyper hærder ved omkring 830 grader og kan anløbes til 58 hcr ved 230 grader. 15n20 indeholder nikkel, hvilket giver de blanke områder i det mønstersmedede stål.
Stålet skæres ud i stykker på ca. 3 x 20 x 80 -100 mm. Farv evt. kanten på den ene ståltype med en tusch, så du hele tiden kan kende forskel på stålstykkerne. Fladerne bør slibes på tværs med korn 60-80, så oxydering og glødeskaller fjernes. Når du sliber på tværs, laver du små ”kanaler” hvor borakset kan komme ind, og urenhederne kan komme ud under essesvejsningen.
Stålet stakkes med 15n20 yderst, 7-9 lag. Svejs enderne, ikke siderne, da du ellers skal fjerne svejsesømmen for at undgå at den kommer til at indgå som en del af mønstret. Svejs et håndtag af tenterstål på 50-60 cm på, det gør det nemmer at håndtere barren.
Essesvejsning
Barren varmes langsomt op i essen, så den bliver gennemvarm. Lad lagene stå på højkant, så varmen hurtigere og nemmere kan forplante sig gennem de enkelte stykker, og vend barren 180 grader jævnligt. Når den er rødvarm, skal der boraks på, ikke før! Barren skal ind i essen igen, og varmes op til borakset flyder og bobler som smør på en pande. Barren tages ud, og på ambolten smedes/svejses lagene sammen. Svejsningen bliver ikke bedre, fordi du slår hårdt, med en stor hammer, en mindre hammer og mange små slag er bedre.
Pas på! Ved svejsningen flyver glødeskaller, boraks m.v. rundt i smedjen, og de er omkring 1000 – 1100 grader varmt, når det forlader barren. Handsker, skødeskind, høreværn og sikkerhedsbriller/ansigtsværn er absolut nødvendigt!
Gentag evt. essesvejsningen 1-2 gange yderligere, inden du smeder barren ud, så den er klar til at blive foldet.
Når du har essesvejst, så betragt barren, mens den køler ned, du kan så se, om der er lag, der ikke er ordentligt svejst sammen, da de vil vise sig som mørke områder.
Når du er sikker på, at barren er ordentlig svejst, varmes den op igen til smedetemperatur, og du strækker barren ud.
Her kan du gøre det på flere måder: du kan strække den ud til ca. dobbelt længde, med en vinkelsliber eller en stokmejsel sliber/hugger du ca. 2/3 gennem barren på midten. Modsatte side rengøres for glødeskaller, og barren varmes op og bukkes sammen, varmes op til rødvarm, boraks på og essesvejses. Dette gentages indtil man har det ønskede antal lag. 7 – 14 – 28 – 56 – 112 – 224 – 448 osv.
Har man adgang til en lufthammer, pedalhammer, hydraulisk presse eller lign. Har man den mulighed, at barren strækkes ud til en længde, hvor den kan deles i 3 eller 4. Barren renses med vinkelsliber, skæres ud i 3 eller 4 stykker, der svejses sammen som fra starten. Bare med opdeling i 3 stykker, går det noget hurtigere at opnå mange lag. 7 – 21 – 63 – 189 – 567 osv.
Denne barre er med 7 lag i hver af de 3 stykker, i alt 21 lag.
Yderligere mønster opnås ved at vride barren, skære mønster med vinkelsliber på siden og smede barren flad bagefter, bore huller og smede barren flad bagefter. Det er stort set kun fantasien, der sætter grænserne.
Her er mønstret slebet med vinkelsliber.
Her er klingen ætset, desværre fik jeg ødelagt den under udslibningen på min første båndsliber..
Torben
6 thoughts on “Mønstersmedning”
Hej Behrens
Jeg er selv startet med at smede for nogle måneder siden. Jeg er efterhånden blevet modig nok til at forsøge mig med Damask. Det er en flot vejledning du har lavet – dog har jeg et spørgsmål.
Er det muligt at essesvejse med brug af trækul?
Jeg har en gammel feltesse, som jeg har ombygget så den nu er motoriseret.
Hej Rasmus
Ja, du kan godt bruge (kvalitets)trækul, sørg for, at stykkerne ikke er for store, jo tættere det ligger sammen, jo bedre varme. Køb hårdttræs trækul, det er bedst.
Mvh Torben
Hej Behrens
Jeg er selv startet med at smede for nogle måneder siden. Jeg er efterhånden blevet modig nok til at forsøge mig med Damask. Det er en flot vejledning du har lavet – dog har jeg et spørgsmål.
Er det muligt at essesvejse med brug af trækul?
Jeg har en gammel feltesse, som jeg har ombygget så den nu er motoriseret.
Mvh Rasmus Nielsen
Hej Rasmus
Ja, du kan godt bruge (kvalitets)trækul, sørg for, at stykkerne ikke er for store, jo tættere det ligger sammen, jo bedre varme. Køb hårdttræs trækul, det er bedst.
Mvh Torben
Hej Torben
Tusind tak for denne og andre skrifter om kniv som du har lagt ud til glæde for os andre.
De er rigtig gode synes jeg… lige til at gå til og blive klogere af… TAK
Mvh
Verner Storm
Tak Verner, jeg gør mit bedste, og er glad for din tilbagemelding 🙂
Mvh Torben
Hvad størrelse presse vil du anbefale til kniv/ svær smedning?
Mindst 20 ton tryk.
Mvh Torben