Bogen er på 173 sider, og delt op i en teori-del med kapitlerne: Typer af damaskstål, Oprindelse og historie, Æstetiske udseende, Mønster i damaskstål, og en praktik-del med: Generelt om praktik, Materialer, Varmekilder, Hjælpemidler, Klargøring af pakken, Essesvejsning, Mosaik, Mangelagsdamask, Vridning, Overflademanipulation, Deformation, Udvikling, Kombinationsmønster, Bearbejdning af damask.
Bogen er meget godt skrevet, på et forståeligt tysk!?, og rigtig godt illustreret med både fotos og grafik, der er med til at gøre det hele forståeligt. Under gennemgangen af de forskellige punkter er der fakta-bokse med en kort forklaring på fordele og ulemper ved de forskellige ting.
Man lærer altid noget nyt, når man får en ny bog i hånden, et af de punkter jeg har bidt mærke i, er at han foreslår, at man ved essesvejsning af bl.a. motorsavskæder skal/kan blande boraks og jernspåner i forholdet 1:1, det skulle være med til at fylde de mange små hulrum i kæden ud? Det må prøves ved lejlighed.
Forfatteren har en hjemmeside: www.scorpioDesign.de hvor du også kan se et par eksempler fra bogen.
Hvis man hellere vil læse på engelsk, så er den nu også udgivet på dette sprog.
Denne plakat med en hurtig gennemgang af div. processer følger også med bogen.