Metalbåndsav
Min nuværende metalbåndsav.
Denne metalbåndsav var den først, jeg lavede af en Gilroy Metalbåndsav, bærbar, fra Harald Nyborg, købt på udsalg til 399,-
Sådan så den oprindelig ud. Jeg afmonterede håndtaget, og satte et stykke vinkeljern på i stedet, der kan støtte savet i sideretningen. På bagsiden har jeg boret 3 stk. 6 mm huller, til montering på den stander, som jeg har lavet af et stykke 10 x 10 cm firkantrør (til over fra pedalhammeren) og en bundplade på 1½ x 25 x 30 cm. For at kunne afmontere sidedækslet, uden at saven skal tages af standeren, har jeg sat et mellemstykke af 2 mm. jern mellem sav og stander, og har savet de 2 skrueøjer til, så jeg kan løfte den af, uden at skulle skrue den af.
Skærelandet er monteret med 2 vinkeljern, skruet fast på standeren med selvskærende skruer, og landet er boltet fast med bolte med vingemøtrikker, så det kan afmonteres nemt, når klingen skal skiftes.
Jeg har afprøvet den, og den saver godt, men motoren larmer, det er muligt at hæve og sænke omdrejningene, og dermed også lyden. Høreværn kan dog anbefales!
Så har jeg lidt flere erfaringer med saven. Hjulene er desværre af plast, så saven skal betjenes med omtanke. Hvis klingen sætter sig fast, så bliver plast-tænderne på hjulet ødelagt, og den kan ikke køre.
Min båndsav afgiv ved værksteds-døden i går, og er nu på vej på genbrugsstationen 🙁
Jeg har købte denne som afløser, der skal modificeres lidt på den, inden den er klar til at overtage pladsen. Den blev købt brugt, og der var ingen mærker overhovedet på den, så jeg aner ikke, hvilket mærke, hvor kraftig motoren er og lign..
Jeg skal have justeret på det “stop”, der hindrer at saven kan stå oprejst, og have lavet et “land”, som mit stål kan ligge på, når det bliver savet ud.
Der er her, der skal files/skære/justeres, til saven står oprejst.
Jeg har hævet saven på 2 stk 100 x 100 mm firkantrør, jeg havde til overs fra pedalhammeren, så har jeg slebet ud, så der er plads til afdækningen til savens rem-træk. Jeg har også slebet af sav og monteringsbeslag, så saven kan stå oprejst.
På dette billede kan man se de 2 firkantrør, jeg har hævet saven med. Jeg har valgt at rykke saven frem på bordet, både af hensyn til vægtfordelingen, men også for at det skulle være nemmere at komme til at stå og save.
Her bliver landet monteret.
Her er landet, til højre en 80 x 80 mm 10 mm plade, der bliver skruet fast, hvorefter en 4 mm plade på 200 x 200 mm bliver skruet fast ovenpå.
10 mm pladen monteret.
Her er 4 mm pladen monteret.
Jeg sætter nok hastigheden lidt op, så klingen løber hurtigere, og hakker mindre. Jeg var ude for, at klingen hoppede af et par gange, inden jeg lærte at spænde den nok.
Jeg bruger også saven til at lave disse:
For at sikre samme dybde på rillerne har jeg lavet følgende til saven, meget simpelt:
En træklods, hvor jeg med saven har savet et spor, som klingen kan køre i, og stadig række 2-3 mm ud, alt efter hvor dybe jeg vil have savsporene.
Og her en anden vinkel
hej Torben , det ser rigtigt godt , håber det er ok at jeg laver en klon 🙂
hej fra Jens Rasmussen
Hej Jens, ja det er helt i orden 🙂
Mvh Torben
Hej, bruger du denne til træ også.. altså i stedet for en båndsav eller dekupørsav …
Jeg har en stor båndsav, den bruger jeg til træ.
Jeg fik UNIMERCO til at lave nogle jeg ringede der op (år 2009) og spurgte om de kunne lave nogle klinger det kunne de godt ud fra type skilt jeg gav 450kr for 3 styk og hentede dem selv og jeg har skåret 2 truck gafler over så de er fine og de holder længe mener det var denne tekst jeg bestilte klinger ud fra Blade: 1300 x 12.5 x 0.63 mm. Blade: 14 teeth per. Inch For original klinger de dur ikke