Knivstål

Stålet er ”hovedbestanddelen” i en kniv, og har været det siden brugen af jern(stål) blev almindelig. Der bliver stadig eksperimenteret med nye materialer, bl.a. keramik og forskellige plast-typer, men det varer nok et stykke tid, inden stålet er udkonkurreret.
Der er et utal af ståltyper, der kan bruges til at lave klinger af. Alt efter firma/land har ”samme” stål forskellige navne, hvilket ikke gør det nemmere for os.
Ligesom så meget andet, så går der ofte ”mode” i nye ståltyper.
Grundlæggende er der nogle krav til det stål der skal bruges:
– Det skal være til at forme (smede/slibe).
– Det skal kunne hærdes til en hårdhed, så der kan laves en holdbar æg. Kræver et indhold af kulstof på mindst ca. 0,6 o/o
– Det må samtidig ikke være så hårdt, at det knækker ved belastning.
Groft kan man dele knivstål op i kulstål og rustfrit(rusttrægt)stål. Forskellen er kromindholdet. Rustfrit stål har et kromindhold over 12-14 o/o. Krom hæver hærdetemperaturen, og gør at stålet stort set ikke kan smedes/essesvejses. Rustfrit stål kræver en beskyttet atmosfære/hærdefolie og en temperatur på mellem 1020 og 1080 grader i op til et kvarter, for at blive hærdet. De skal derfor enten på hærderi, eller også skal man have en hærdeovn.
Jeg har samlet lidt viden om stål, som jeg vil forsøge at formidle på de sider, der er linket til nedenfor. (kommer)
Jeg vil samtidig lige gøre opmærksom på, at brugen af oplysningerne er på eget ansvar.
Torben

3 thoughts on “Knivstål

  1. Hej Torben
    Jeg er så småt ved at starte op med at lave knive, men har lidt svært ved at finde ud af hvor man køber stål, da de fleste steder jeg har fundet har et begrænset sortiment, især når det kommer til almindeligt kulstål.
    Tænker jeg vil starte med dette:

    https://www.slojd-detaljer.dk/sortiment/trae-metalslojd/ror-staenger-plader/stal/knivstal-2705

    Da det umiddelbart er lige til at gå til med de mest grundliggende typer værktøj.

    Kan du anbefale et sted med et bedre udvalg?

    Og har du evt nogle tips til en nybegynder uden den store maskinpark?

      • Tak for tippet 🙂
        Der er straks lidt mere at vælge imellem end jeg har kunnet finde her i landet.
        Kan være vi snakkes ved når der skal hærdes 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.