Min lille smedje. 

Der er fordele ved at ens børn vokser op, fx blev deres legehus ledigt, så jeg kunne indrette en lille smedje i det.

 Her er et billede af legehuset, inden det blev bygget om.

 Smedjen blev ikke så stor, ca. 1,7 x 2,15 meter, og den bliver indrettet som ses her:

 plantegning 

Fordelen ved en indendørs smedje er, at jeg ikke længere er afhængig af vejret, når jeg får tid/lyst til at smede.

 Inden jeg lavede smedjen, skulle jeg stå udendørs og smede, men skulle bruge en del tid på at sætte det hele op, og bagefter at sætte det hele på plads igen.

 Og her er yderligere nogle grunde til, at det var på tide at flytte indenfor:

– Høj sol udelukker smedning (det er ikke til at se farven på stålet i solskin),

– Regn udelukker smedning,

– Stærk blæst udelukker smedning (gnister kan flyve langt!)

– Det gav mere plads i mit meget lille og meget overfyldte værksted, da jeg kunne få alt smede-udstyret ud.

 Jeg har forsøgt, at gøre så meget som muligt ikke-brandbart:

Hjørnet, hvor essen kommer til at stå, er beklædt med eternit i ca. 125 cm højde, og der er kommer vådrums-gipsplader på væg og loft.

Arbejdsbordet er af metal, gulvet er af fliser, og for at lyddæmpe er væggene isoleret med 75 mm rockwool.

Jeg fik et stykke isoleret stålskorsten på ca. 130 cm, som blev aftrækket på essen.

 Af værktøj (ud over hammer og tænger m.v.) har jeg mit svejseværk stående, vinkelsliberen ligger klar og selvfølgelig en solid skruestik.  Jeg har flere gange flyttet rundt på det hele, men er nu godt tilfreds med indretningen.

Min pedalhammer er også flyttet ind.

Pedalhammeren ses til venstre i billedet, bag Kasper, min søn, der her er i gang med sin første klinge af helstål. 

Sådan en smedje skal jo indvies, og det blev den en smuk sommerdag. Mere om det på en anden side. 

Mine ambolte, i baggrunden ses sænkeambolten.

Mine hamre 

Pedalhammeren, her uden at fjedrene er monteret, det er de kun, når den skal bruges.

Ja, nu er smedjen begyndt at se ud som om den bliver brugt, desværre har jeg ikke tid til at være der lige så meget som jeg gerne ville..

 Torben