Hærdning og anløbning

 Hærdning er den proces, der gør stålet hårdt,(opvarmning til en given temperatur, fra 800 til 1200 grader, en given holdetid, og afkøling i vand/olie/mellem stål-eller aluminiumplader)

 Anløbning er den proces, der gør stålet sejt. (opvarmning til en anden given temperatur i fx 2 x 2 timer, kan være fra 145 grader op til 500 grader)

Hærdetemperaturen er forskellig fra den ene ståltype til den anden, det er indholdet af legeringsstoffer, der afgør dette.

Normaliseringen bruges til at fjerne de spændinger, der opstår ved slibningen af klingen. Undlader man det, kan det resultere i, at klingen slår sig under hærdningen. Det gøres i praksis ved at varme klingen op til omkring 800 grader, og derefter køle den langsomt af, enten sammen med hærdeovnen, eller i et eller andet isolerende, Vercumilite, rockwool eller aske.

Hærdningen kan foregå i en kul eller gasesse, for ikke rustfrit stål.

Med hensyn til hærdning af rustfrit stål henvises til den side jeg har lavet om hærdning og køling med plade.

Klingerne bliver varmet op til rødvarme, til de ikke længere var magnetiske. Dette prøves med en magnet. Klingerne blev herefter brat-kølet i forvarmet (40-60 grader) rapsolie. Jeg bruger rapsolie, da det er væsentlig mindre giftigt end fx hydraulik olie eller hvad man ellers kan bruge.

IMG_6571

Når klingerne er kølet ned, bliver de tørret af, og lagt i min fryser et døgns tid. Det skulle gøre strukturen i stålet bedre.

Klingerne bliver pudset op, så det senere er muligt at kontrollere anløbningsfarverne.

Anløbningen bliv foretaget i min anløbningsovn, som jeg har i smedjen. Ovnen er PID-styret, og bliver sat på 205 grader. PID 1

Klingerne bliver lagt ind i en kold ovn, og får ca. 2 timer, kølede af, og så yderligere 2 timer i ovnen ved samme temperatur.

Jeg har også prøvet at pudse klingerne op, hvorefter jeg har dyppet dem i en kogende blanding af 1/3 boraks og 2/3 vand, det skulle beskytte overfladen under hærdningen. Når klingerne er tørret op, er de klar til hærdningen. Jeg bruger en elkeddel, som jeg købte for 15 kr. på et loppemarked. Det virker fint, ikke så mange glødeskaller.

Hvis du vil læse mere om stål, varmebehandling m.v. er http://www.fagteori.dk/mv/menu/index.html et utrolig godt sted at blive klogere. Du skal ind under ”Materialelære”, og i bunden af alle de sider der kommer frem, er der et afsnit om varmebehandling af stål. God fornøjelse.

Vermoculit i spand

 

Jeg har købt vermiculit til normaliseringen, jeg har det stående i en 30 liter glavaniseret spand med låg. Klingerne bliver stukket ned i vermiculitten og står og køler langsomt af. Vermucilit kan købes i dyrehandler, nogle havecentre m.v.

Torben

 

10 thoughts on “Hærdning og anløbning

  1. hej
    jeg har en tormek t4 vådsliber
    sk prøve og slibe er nybegynder
    har fået en køkkenkniv tror det er en billig en
    sliber jeg forkert eller kan billig stål ikke slibes op ??
    vh
    Karsten

    • Dårligt stål kan være meget svært at slibe op, men normalt kan en tormek næsten slibe alt, det er bare skæret, der ikke holder. Har du set de mange videoer af en tormek i brug?

      Mvh Torben

    • Ja, det gør jeg 🙂 send en mail, så tager vi den derfra, linket er på siden “hærdning udføres”

      Mvh Torben

    • Jeg hældte 1/3 boraks og 2/3 dele demineraliseret vand i elkedlen, og fik blandingen til at koge på den måde, kan kun bruges til kulstål, der hærdes ved 800-850 grader, da det æder stålet ved højere temperaturer.

      Mvh Torben

  2. Hej, jeg har lavet nogle knive men har problemer med at der kommer “udslet” på dem efter brug eks. skæring af løg og kød.

    Hvad kan det skyldes og hvad skal jeg gøre for at udgå dette?

    • Hej Kaare
      Det er formentlig ståltypen, der er problemet, og der er 2 løsninger: 1, at vaske klingen af umiddelbart efter brug, eller at lave knive i rustfast/frit stål. Lavt legeret kulstål løber an, når det bliver udsat for syre/salt, “får udslet”

      Mvh Torben

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.