Oliebehandling af skæftet.

Sølv klar til olie
Man oliebehandler skæftet for at overfladebehandle træet, men også for at give det farve og dybde, når det er pudset færdigt.
Jeg bruger Junkers rustik olie, den ufarvede udgave.
Jeg pudser skæftet op med sandpapir, til og med korn 1200. Når jeg er tilfreds, og ikke kan se nogen ridser, tørrer jeg skæftet over med en fugtig klud. Sprit kan også bruges, det tørrer hurtigere. Jeg lader det tørre lidt, begynder forfra med korn 1000, og slutter af med korn 1200 igen. Er du perfektionist, kan det gøre nogle gange.
Når jeg er tilfreds, bliver kniven sat i olieblandingen i 1-2 døgn, alt efter, hvor dyb jeg vil have farven.
skæfteolie, glas 
Jeg bruger et højt glas fra champignon, asparges eller lign, og 2 låg, et til opbevaring, og et med en hul, der passer til knivklingen, når kniven skal stå i bad.
nærbillede, skæfteolie 
Som det fremgår af billedet, så lukker jeg hullet omkring klingen med tape, det mindsker lugtgenerne.
Jeg har også prøvet at fryse kniven ned en times tid, og samtidig varme olien op til ca. 40 graders varme.
 OBS! mine sidste eksperimenter viser, at det ikke har nogen effekt, at fryse kniven ned, så det kan jeg ikke længere anbefale!!
Når skæftet har trukket færdig, tager jeg kniven op, tørrer den af, og sætter den til tørre/ afhærdning i en maskinskruestik.
Husk! klude med olie kan selvantænde, de skal brændes af, eller opbevares lufttæt
 Kniven kan ikke pudses op, før olien er hærdet færdig. Det kan tage et døgn, men vent bare uges tid, evt. mere.
Du kan også opleve, at skæfter af flere træsorter “arbejder”, og at du må i gang med sandpapiret igen, for at fjerne højdeforskelle.
Nogle træsorter tager ikke imod oliebehandling, og nogle afgiver farve til olien. Du kan evt. have et glas med olie til lyse træsorter, og et til mørke træsorter.
Der findes en olie til den utålmodige: Danish Oil, der hurtigt hærder op (ca. et døgn), men (vist) ikke trænger så langt ind i træet. Jeg har ikke prøvet den.
  Jeg har lige forsøgt mig med en metode, som jeg læste i Nordells katalog.
Olien jeg brugte er Junkers klar Rustik Olie 3/4 liter til ca. 100 kr i Bauhaus.
 Olie
Her er den “gamle” og den nye udgave af Junkers Rustikolie, der skulle ikke være nogen forskel, ud over indpakningen.
Kniven stod i olien i 7-8 timer, da jeg tog den op, blev den slebet over med vådslibepapir korn 1200 med olie. Kniven blev tørret af, og stod og tørrede/hærdede i 12-14 timer (de anbefaler 8 timer) derefter blev kniven tørret over med et tyndt lag olie 2 gange, med ca. 4 timers mellemrum. Jeg lod den hærde i et døgn, og sleb den over med korn 1200 igen, hvorefter den blev poleret op.
Her ser du resultatet.
                                          Oliebehandlet kniv tpb
 Jeg har også prøvet med elmeknude, som stod i olien i 2 døgn, det giver en flot dyb glød.
 Jeg har forsøge mig med at tilsætte alcannarod til olien, hvilket giver en flot rød farve, meget brugt på geværskæfter. Min erfaring på masurbirk er, at den røde farve ikke trækker ret langt ind i træet. Her er lidt billeder fra mit forsøg.
KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA
 IMG_3813
 skæftet er her pudset op, klar til at komme i olie.
IMG_4048
Efter et døgn i olie tilsat Alcanarod. Bemærk, hvor mørk olien er, og hvor lidt farve der er overført til skæftet.
IMG_4052Smukt, men forholdsvis lys i forhold til, hvad jeg havde forventet.
Købt i Matas til omkring 60 kr. Der er til laang tid, da der kun skal bruges noget i retningen af en teskefuld til hvert glas olie.
 KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA
 
 
Alcanarod bruges bl.a. til farvning at geværskæfter, og der hvor jeg fandt det nævnt, stod der at det skulle trække ca. en måned inden brug. Men som det fremgår af billedet, så farver det godt!
 
 Jeg har købt noget olie, der hedder ”Kinesisk Tung-olie”. Det skulle trænge længere ind i træet, være helt ugiftigt, og hærder hurtigere op end linolie.
Jeg har købt det her.
 Det virker fint, trænger godt ind, og hærder op i løbet af nogle dages tid. Det hærder op ved ilt, så bøtten skal lukkes godt, og helst med så lidt ilt i som muligt. Hvis olien bliver tyktflydende ved stuetemperatur, skal den kasseres!
Torben
 
 
 

5 thoughts on “Oliebehandling af skæftet.

  1. Hej Knivmager
    Tak for en fantastisk hjemmeside.
    Jeg har forsøgt at lave en kniv i amerikansk valnød. Jeg har finpudset og olieret.
    Efter 1.oliering fremstod der en masse slibespor. Kan jeg få dem væk ved at slibe nu?
    Jeg er en gammel gut, der har lært at man skal slibe MED årene i træet. Kan jeg godt slibe på tværs af årene, for at komme under slibesporene, uden at lave nye.
    Vh Morten
    PS jeg bruger sandpapir

    • Hej Morten
      Du kan godt slibe efter oliebehandling, der kan højest ske det, at du efter at have fjernet slibesporene, skal give skæftet en gang olie igen.
      Har du tørret skæftet af med sprit til sidst? inden oliebahandlingen, det kan afsløre slibespor.
      God arbejdslyst.

      Torben

  2. Halløjsa Knivmager.
    En lækker hjemmeside du har her
    Jeg lavede for 25 år siden en kniv i skolen som jeg har fundet frem igen, jeg kan se skeftet er tørret godt ind for de to træ sorter jeg har brugt er gået fra hinanden i limningen, og nu tænker jeg om oliebehandling kunne hjælpe eller om der er andet af gøre.

    Lindhart

  3. Hejsa Knivmager.
    Dejlig hjemmeside du har her, godt med læsestof.

    Jeg lavede for ca 25 år siden en kniv med 2 træ sorter til skefte den ene er ibenholt kan ikke huske den anden men det er lyst træ. jeg har fornyligt fundet denne kniv frem fra gemmeren og kunne se at skeftet er meget tørt og har sluppet i limningen så der er kommet en smule luft imellem skiverne..
    Har du et godt råd til hvad jeg gør her ??

    • Du kan forsøge med et oliebad, kinesisk Tung Olie eller koldpresset lindolie. Giv træet et par dage til at blive mættet af olien. Held og lykke med projektet.

      Torben

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.