HRC Måler/hårdhedstester

Det er svært at kontroller resultatet af en hærdning uden en hårdhedstester. Jeg besluttede derfor at købe en HRC-tester via Ebay.

Den blev købt hjem fra Kina, kom til at koste omkring 6000,- kr., og stod i mit værksted 14 dage efter jeg havde købt den.

Den er rent mekanisk, og laver et mærke i stålet, man kan få testere der måler med ultralyd, men de billigste! koster fra 20.000,-

Man starter med at “nulstille” glasset, ved at dreje det, så viseren er ud for det røde mærke.

Så sætter man klingen ind mellem den flade “ambolt” og den blanke spids øverst til venstre i billedet.

Så drejer man på det store fingerhjul øverst til højre, indtil spidsen berører klingen, man strammer den lidt, til nålen er ud for “10” tallet.

Tappen på måleskiven trækkes ned, til den hviler på plaststangen.

Fingerhjulet strammes, til nålen når “150”, man lader den hvile 3-5 sek, og drejer tilbage til “10”.

Klingens hårdhed kan nu aflæses på den højre skala, denne klinge har en hårdhed på 58,5 HRC, ganske fint.

Torben