Ætsning af Damasteel (R) rustfrit stål

Jeg skulle for første gang ætse mønster i nogle klinger, som jeg har slebet ud af Damasteel, et rustfrit pulverstål, der er noget anderledes (og dyrere!) at arbejde med, end alm. mønstersmedet kulstål.

Jeg gik ud fra anbefalingerne på Damasteel’s hjemmeside, som er her:

Jeg har for en nemheds skyld oversat det vigtigste.

Da syredampe ikke er sunde at indånde, stod jeg i min carport og ætsede. Lidt sikkerhed: Husk god ventilation, nitrilhandsker, sikkerhedsbriller,  forklæde og tøj, der kan tåle huller. Jeg har også en vandhane i carporten, til at skylle med, hvis jeg bliver ætset.

Her er min opstilling:

Saltsyre til at “grundætse” med, og en blanding af halvt eddike og halvt 30% jernklorid til at ætse og farve stålet med. Natron og Trinatriumfosfat kan begge bruges til at neutralisere syrerne med.

Klingerne blev først tørret af med acetone, for at fjerne alle fedtfingre, og derefter kom de 5 minutter i saltsyre.

Bagefter kom klingerne i blandingen af eddike og jernklorid i 5-10 minutter, det fik kontrasten i mønstret godt frem.

Til sidst blev klingerne neutraliseret i natron-opløsningen for at standse ætsningen.

Her er 3 klinger med samme mønster, den øverste er slebet op til korn 1500, dem mellemste er ætset i saltsyre i 5 minutter, og den nederste er først ætset i saltsyre, og derefter 5-10 minutter i opløsningen af eddike og jernklorid. Det er lidt svært at se på billedet, men de helt små og tynde linier træder tydeligere frem efter ætsningen med eddike og jernklorid.

 

Torben