Jeg ville lave en smykkekniv med raindrop/rosendamask til min datter, som en konfirmationsgave fra mig. Kasper, min ældste søn fik også en kniv jeg havde lavet i konfirmationsgave.

Jeg begyndte med en barre med 7 lag stål, 3 lag C20, og 4 lag 15N20. De giver en god kontrast, og har omtrent samme hærdetemperatur.

Jeg havde købt en sæk nøddekoks, som jeg ville prøve at bruge til denne smedning. Min umiddelbare erfaring var, at stålet blev varmet hurtigere op, og der var ikke de samme flammer over essen, som ved trækullet. Det giver meget mindre strålevarme, hvilket jo er meget behageligt. Samtidig fik jeg prøvet min forbedrede esse, med ”ny” esseskål og ny blæser. Det fungerede perfekt.

Med baggrund i hvad jeg har læst i mine nye bøger fra USA, og set på DVD’erne forsøgte jeg noget nyt. I stedet for at folde barren og essesvejse den, strakte jeg barren, til den kunne deles i 3. Med en vinkelsliber blev glødeskallerne fjernet, og barren delt i 3 stykker. Jeg har brugt alm. Boraks til fluks. Det kom først på, når stålet var rødglødende, og når det boblede som smør på en pande, svejsede jeg. Det gik fint

Disse 3 stykker blev lavet til en barre som du kan se her. Da den var essesvejst sammen, havde jeg allerede 21 lag. Det samme gjorde jeg endnu en gang, og havde 63 lag. Da jeg ikke havde brug for mere end 126 lag, blev barren lagt dobbelt sidste gang, igen efter at den var renset for glødeskaller, og essesvejst sammen. Barren blev smedet ud til ca. 5 mm tykkelse.

 Barren på de 126 lag blev normaliseret (bragt op til omkring 850 gader, og lagt i aske til langsom afkøling. Det blødgør stålet, så det kan bearbejdes)

Den normaliserede barre blev renset for glødeskaller og rettet til med min vinkelsliber (slibeskive!!)

Derefter blev der på begge sider boret fordybninger med et 4,5 mm bor, så tæt som muligt, og kun så hullerne blev kegleformede, ikke cylindriske. Enkelte steder borede jeg også med et mindre bor mellem de ”store” huller, hvilket giver en ret flot effekt.

 Når der er boret på begge sider, varmes barren op til svejsetemperatur med boraks, hvorefter barren smedes ned til 3-4 mm. Det gør, at stålet i hullerne bliver smedet op i hullet, så de brudte lag bliver synlige, som regndråber der rammer en vandoverflade

Da barren var smedet ud, blev den planslebet, og kortvarigt dyppet i jernklorid, så jeg kunne se mønstret i stålet. Jeg havde været heldig, der kunne blive 3 klinger ud af den barre, som jeg havde lavet.

Efter at jeg havde slebet omridset ud på båndsliberen, blev falsen slebet ud på min Tormek.

 De 3 klinger blev herefter hærdet og kølet i rapsolie, og anløbet i min ovn ved 205 grader, her er de efter anløbningen

 Klingerne blev herefter slebet op med sandpapir til korn 800.

Klingerne blev ætset i jernklorid, Du kan på billedet se hvor meget jeg har brugt til et 750 g. Nutella glas, valgt fordi det har plastlåg, og er højt nok til at rumme en klinge. Jeg bruger demineraliseret vand, hvilket skulle give en bedre ætsning. Jeg forsøgte mig ved omkring 5 grader C. Det tager meget lang tid.. Let opvarmning at jernkloriden giver et bedre resultat. Når klingen bliver sort (oxideret) tages den op, og klingen vaskes af med en grydesvamp i sæbevand. Husk altid at affedte klingen med acetone inden den kommer i jernkloriden, fingeraftryk vil komme til at stå frem, hvis de ikke fjernes! Med den koncentration jeg brugte, tog det 15-20 minutter før jernkloriden havde gjort stålet sort, men det skulle give en pænere ætsning, hvis man har tålmodighed.

Her er resultatet

 For at få mønstret til at træde tydeligere frem forsøgte jeg mig med følgende eksperiment:

Jeg har for meget længe siden købt noget Super Blue blåneringsvæske, til samme brug.

Man skal først affedte klingen, derefter skylle den i koldt vand, tørre den af igen, dyppe den i blåneringsvæsken, og lade væsken virke i 30 sek. Klingen skal herefter skylles igen, og kan tørres af.

Her kan du se klingen efter behandlingen med væsken.

. 

Og her an du se klingen, efter at den er trukket af med korn 1200

Her er klingen, da den var blevet til en kniv, lige efter oliebehandlingen, og før poleringen.

Her er kniven, som den så ud da den skulle afleveres, poleringen af klingen tog desværre også blåneringen.

Og her er min datter Sabine, da hun fik kniven

Torben